Jeg har ikke været en særlig stabil blogger de seneste par
måneder.
Jeg har lavet masser af mere eller mindre interessante ting,
men har simpelthen ikke haft overskuddet til at blogge. Rundstyk.
For jeg vil jo gerne. Men jeg har bare ikke kunnet. Mit hovede
har været fyldt med vat.
Det startede med at jeg fik hold i ryggen(igen) for en måned
siden, og de dage jeg var hjemme med det, måtte jeg indse at min depression har
været på fremmarch i længere tid.
Jeg har forsøgt at ignorere den og distrahere mig selv med
diverse mere eller mindre ligegyldige ting, men den ville ikke forsvinde.
Så nu er jeg sygemeldt. Igen. Min læge har øget min
medicindosis og jeg er (endelig) startet hos en psykolog. Det var nok på tide,
men jeg har bare ikke villet/kunnet indse det, og det må jeg så bøde for nu.
Jeg har konstant dårlig samvittighed. Overfor arbejdet,
Lillen, manden, venner, familie, you name it. Men det nytter bare ikke noget. Det
gør mig kun endnu mere træt og rundt på gulvet, og jeg kæmper virkelig for at
kunne holde koncentrationen om én ting ad gangen… Fx er det nærmest umuligt for
mig bare at se fjernsyn. Jeg skal helst have computer og mobil på skødet og
lakere negle samtidig. Intet under jeg føler mig stresset…
Jeg får helt sikkert mere energi af at være sammen med
andre, og jeg tror heller ikke umiddelbart det kan mærkes meget på mig, hvor
skidt jeg egentlig har det, for jeg er god til at gemme det. Og det kan jeg så
en hel weekend og mandag morgen er jeg helt færdig og skal bruge flere dage på
at lade op igen.
Så jeg har sat mig selv på pause. Jeg ved ikke hvor længe
det kommer til at tage denne gang, men jeg ved trods alt at der er lys for
enden af tunnelen, noget jeg ikke vidste sidst jeg havde det rigtig skidt.
