torsdag den 19. juni 2014

Jeg, en ikke-pony

Åh, den kære eksamen. Om seks dage er du overstået, og jeg kan måske få lov til at sove om natten igen... For det kan godt være jeg i dagtimerne er den der taler alle klassekammeraterne ned fra hysteriets tinder, men når lyset slukkes og jeg skal se indersiden af mine øjenlåg, er det det eneste der fylder pludselig alle de ting jeg ikke har læst, ikke har skrevet, alt det jeg skal nå, alle de forventninger jeg har bygget op på egne og andres vegne...

Når man så ligger der og glor ud i mørket, er der heldigvis masser af steder der tilbyder tidsfordriv.
Zimbio er et af disse. Masser af latterlige tests, der er tilpas hjernedøde til at jeg ikke behøver at tænke nærmere over det, når jeg på fem minutter både bliver udnævnt til Meg Ryan, Sandy fra Grease og en babydrage. Men helt ærligt. I en quiz der handler om hvilken My Little Pony man er, blev jeg ikke en gang en pony. (At beskrivelsen så er rimeligt spot on, er så hvad det er...)


Ingen kommentarer: