fredag den 27. september 2013

Asos-ønsker

Sådan her ser mine gemte varer på Asos ud lige nu... Den skarpe iagttager vil bemærke at alt ikke er tiltænkt mig selv ;)

Jeg kan vist konstatere at jeg er klar til efterårsfarver...


tirsdag den 10. september 2013

Tyvstjålet lækkerhed!

I går sad jeg og scrollede igennem Bloglovin' (som man jo gør), og jeg blev inspireret!

Cookies med mintchokolade-pinde. Nam. Jeg vidste ikke lige hvor jeg skulle finde pindene fra After Eight, så jeg tog bare dem de havde i Lidl, og resultatet er virkelig godt!

Opskriften er HER og billedet er her:


Quirky

Et af mine yndlingsbegreber, 'Quirky'. Ved ikke lige hvad det danske udtryk ville være... Skæv, måske...

Anywhoooo... Kan ikke sove pga. dååååm hoste, og klikkede lidt rundt hos River Island og fandt fiiiine ting!

Må hellere holde mig i skindet, sådan en SU rækker jo ikke ubegrænset. Ahem...


fredag den 6. september 2013

Start og Stop


Mandag d. 2. september startede jeg på et nyt kapitel.
Dette kapitel har titlen 'Pædagogstuderende'. Jeg har kredset om uddannelsen før, men min mor er uddannet pædagog, og min søster blev færdig sidste sommer, og jeg syntes ikke jeg ville det samme som 'alle andre'.

Nu er jeg så at sige bukket under for den sociale arv og prøver studiet af.
Jeg har faktisk glædet mig til at starte i skole, ikke noget jeg havde forestillet mig for bare ganske kort tid siden.
Men jeg kan jo godt lide at lære. Jeg kan lide inspirerende tekster, undervisere der sætter tanker i gang, og muligheden for at nedfælde mine egne observationer og analyser i opgaver.
Jeg har savnet at skrive. Det er kun 15 måneder år siden jeg skrev min afslutningsopgave til kontoruddannelsen, men det der med at samle viden og få hjernen til at tygge lidt ekstra, det er bare noget jeg har manglet.

Det var starten.

I dag var der fredagsbar med efterfølgenede spisning og halløj, og jeg var faktisk indstillet på at deltage.
Vi havde fri 14.45 og fortsatte direkte derfra. Det har været en hård uge, både på skolen med masser af indtryk og nye mennesker, og jeg kunne godt mærke at jeg var flad allerede der.
Jeg hængte på så længe jeg overhovedet kunne, men var nødt til at gå hjem ved 17-tiden.
Der kunne jeg simpelthen ikke mere. Måske havde det været nemmere, hvis jeg havde drukket lidt, men jeg var i bil, og orkede bare ikke tanken om at tage toget og alt det hejs.
Lillen var afsat til mormor, så jeg har brugt aftenen på at få tempoet i mit hovede heeeeelt ned...

Det var der jeg sagde stop. Og jeg tror det var det bedste.