onsdag den 25. juni 2014

Noget om et meget pænt tal

Eksamen er overstået, og hurraaaaaaa!

Eksaminator (som jeg ikke kendte på forhånd, scary!) sagde at han var vildt imponeret og at jeg var fantastisk dygtig. De er lige præcis de ord man gerne vil høre efter en eksamen! :D
Hurra for mig, og hurra for sommerferie!



tirsdag den 24. juni 2014

Hjernevask

Det er egentlig et meget rammende ord for eksamensforberedelse.

Alt handler om den pædagogiske relation lige nu. Og i morgen ved denne tid er det slut. Helt slut. Goddag, sommerferie.

Men først; eksamen. 17 emner, træk et. Og jeg får aaaaltid det jeg ikke vil have, så denne gang har jeg ikke valgt et hade-emne, og håber på at kunne snyde på den måde... Det skal nok virke. Nemlig ja.

Jeg har ikke sovet ordentligt i to uger, jeg tænker i narrativudvikling, SMTTE-modeller og flow-teorier 24/7, og jeg gider ikke mere.

Kom onsdag, kom eksamen, kom sommerferie...

Edit: Nu med billede af mine anstrengelser. Pictures or it didn't happen. Agtigt...


torsdag den 19. juni 2014

Jeg, en ikke-pony

Åh, den kære eksamen. Om seks dage er du overstået, og jeg kan måske få lov til at sove om natten igen... For det kan godt være jeg i dagtimerne er den der taler alle klassekammeraterne ned fra hysteriets tinder, men når lyset slukkes og jeg skal se indersiden af mine øjenlåg, er det det eneste der fylder pludselig alle de ting jeg ikke har læst, ikke har skrevet, alt det jeg skal nå, alle de forventninger jeg har bygget op på egne og andres vegne...

Når man så ligger der og glor ud i mørket, er der heldigvis masser af steder der tilbyder tidsfordriv.
Zimbio er et af disse. Masser af latterlige tests, der er tilpas hjernedøde til at jeg ikke behøver at tænke nærmere over det, når jeg på fem minutter både bliver udnævnt til Meg Ryan, Sandy fra Grease og en babydrage. Men helt ærligt. I en quiz der handler om hvilken My Little Pony man er, blev jeg ikke en gang en pony. (At beskrivelsen så er rimeligt spot on, er så hvad det er...)


onsdag den 18. juni 2014

Jamen er det ikke...?

Det at læse til eksamen kræver en hel del overspringshandlinger... Netflix er en udmærket mulighed for tidsspilde. Jeg startede for nyligt på serien 'Suits' (udmærket serie i øvrigt). 
I dag viste Facebook (endnu en fabelagtig tidsrøver!) mig en reklamefilm for den nye 'Inbetweeners' film der kommer senere i år. Jeg ELSKER drengene i den serie (og ja, de snart to film), men ud over at klappe i mine små hænder over nye platte drengerøvs-vitser, slog det mig pludselig... Simon er Mike, Mike er Simon!

Eller er det bare mig?

Joe Thomas og Patrick J. Adams, skilt ved fødslen?!




Hvor hurtigt kan man få en kønsskifte operation?

Goddamn møglivmoder. Så hold dog op. 




mandag den 16. juni 2014

Overspringshandlinger

Hvorfor er det egentlig de altid kun kommer i flertal?!

søndag den 15. juni 2014

Wellies, weillies, weillies!

Det her er jeg nødt til at dele!

Prøv lige at lure de her faaaantastiske gummestøvler jeg fandt hos ASOS!!!







Hvis jeg havde råd til (og brug for... *host*) købte jeg dem allesammen! Men er i den 'heldige' situation, at jeg købte nye røjsere sidste efterår, så de må komme andre til gode.

In other news: Sidste skoeldag var fredag, eksamen er 25/6, så jeg har masser af overspringshandlinger der skal overståes i mellemtiden, så be prepared! for mere blogging!

fredag den 13. juni 2014

En pudsig ting...

Da jeg gik i folkeskole var jeg den stille. Den kloge, der altid blev valgt først til quiz, og som altid fik de høje karakterer. Jeg var sindssygt genert og tog aldrig initiativ til noget som helst socialt.
Mine forældre fortalte mig altid at jeg bare skulle ringe til mine klassekammerater, for de ville helt sikkert gerne lege med mig, men det var bare ikke noget jeg gjorde. Jeg var sikker på jeg ville blive afvist. Jeg aner ikke om dette var tilfældet, og det var egentlig heller ikke meningen at dette skulle være et tude-indlæg. Det skulle være et build-up til noget jeg oplevede for nyligt.

De sidste to måneder, har vi på skolen været inddelt i grupper på tværs af klasserne. Sidste fredag skulle vi evaluere det forgangne forløb (don't mention the war) og jeg kom i gruppe med en super cool fyr jeg før har arbejdet sammen med på et andet forløb. Vi lavede sjov og hyggede generelt lidt for meget og lidt for højt, men det var skægt!
En anden person i min evaluerings-gruppe var så i arbejdsgruppe med min studieveninde N, og havde beskrevet mig overfor N som 'hende der snakker virkelig meget!'

Den mærkat tror jeg aldrig jeg har fået før.
Det var lidt sært. Og rart. Lidt befriende. Og et lysende bevis på at jeg virkelig er vokset som person.
For helt ærligt, den generte, tilbagetrukne 12-årlige inde i mig er ikke virkelig. Hun er en del af mig, men hun ER ikke mig.

For jeg er 'hende der snakker meget'. Hende der har svært ved at holde kæft, hvis underviseren siger noget vrøvl i klassen. Hende der faktisk er ret sjov. Og hende som endelig er ved at være okay med den hun er.

Tillykke til mig.