onsdag den 25. juni 2014

Noget om et meget pænt tal

Eksamen er overstået, og hurraaaaaaa!

Eksaminator (som jeg ikke kendte på forhånd, scary!) sagde at han var vildt imponeret og at jeg var fantastisk dygtig. De er lige præcis de ord man gerne vil høre efter en eksamen! :D
Hurra for mig, og hurra for sommerferie!



tirsdag den 24. juni 2014

Hjernevask

Det er egentlig et meget rammende ord for eksamensforberedelse.

Alt handler om den pædagogiske relation lige nu. Og i morgen ved denne tid er det slut. Helt slut. Goddag, sommerferie.

Men først; eksamen. 17 emner, træk et. Og jeg får aaaaltid det jeg ikke vil have, så denne gang har jeg ikke valgt et hade-emne, og håber på at kunne snyde på den måde... Det skal nok virke. Nemlig ja.

Jeg har ikke sovet ordentligt i to uger, jeg tænker i narrativudvikling, SMTTE-modeller og flow-teorier 24/7, og jeg gider ikke mere.

Kom onsdag, kom eksamen, kom sommerferie...

Edit: Nu med billede af mine anstrengelser. Pictures or it didn't happen. Agtigt...


torsdag den 19. juni 2014

Jeg, en ikke-pony

Åh, den kære eksamen. Om seks dage er du overstået, og jeg kan måske få lov til at sove om natten igen... For det kan godt være jeg i dagtimerne er den der taler alle klassekammeraterne ned fra hysteriets tinder, men når lyset slukkes og jeg skal se indersiden af mine øjenlåg, er det det eneste der fylder pludselig alle de ting jeg ikke har læst, ikke har skrevet, alt det jeg skal nå, alle de forventninger jeg har bygget op på egne og andres vegne...

Når man så ligger der og glor ud i mørket, er der heldigvis masser af steder der tilbyder tidsfordriv.
Zimbio er et af disse. Masser af latterlige tests, der er tilpas hjernedøde til at jeg ikke behøver at tænke nærmere over det, når jeg på fem minutter både bliver udnævnt til Meg Ryan, Sandy fra Grease og en babydrage. Men helt ærligt. I en quiz der handler om hvilken My Little Pony man er, blev jeg ikke en gang en pony. (At beskrivelsen så er rimeligt spot on, er så hvad det er...)


onsdag den 18. juni 2014

Jamen er det ikke...?

Det at læse til eksamen kræver en hel del overspringshandlinger... Netflix er en udmærket mulighed for tidsspilde. Jeg startede for nyligt på serien 'Suits' (udmærket serie i øvrigt). 
I dag viste Facebook (endnu en fabelagtig tidsrøver!) mig en reklamefilm for den nye 'Inbetweeners' film der kommer senere i år. Jeg ELSKER drengene i den serie (og ja, de snart to film), men ud over at klappe i mine små hænder over nye platte drengerøvs-vitser, slog det mig pludselig... Simon er Mike, Mike er Simon!

Eller er det bare mig?

Joe Thomas og Patrick J. Adams, skilt ved fødslen?!




Hvor hurtigt kan man få en kønsskifte operation?

Goddamn møglivmoder. Så hold dog op. 




mandag den 16. juni 2014

Overspringshandlinger

Hvorfor er det egentlig de altid kun kommer i flertal?!

søndag den 15. juni 2014

Wellies, weillies, weillies!

Det her er jeg nødt til at dele!

Prøv lige at lure de her faaaantastiske gummestøvler jeg fandt hos ASOS!!!







Hvis jeg havde råd til (og brug for... *host*) købte jeg dem allesammen! Men er i den 'heldige' situation, at jeg købte nye røjsere sidste efterår, så de må komme andre til gode.

In other news: Sidste skoeldag var fredag, eksamen er 25/6, så jeg har masser af overspringshandlinger der skal overståes i mellemtiden, så be prepared! for mere blogging!

fredag den 13. juni 2014

En pudsig ting...

Da jeg gik i folkeskole var jeg den stille. Den kloge, der altid blev valgt først til quiz, og som altid fik de høje karakterer. Jeg var sindssygt genert og tog aldrig initiativ til noget som helst socialt.
Mine forældre fortalte mig altid at jeg bare skulle ringe til mine klassekammerater, for de ville helt sikkert gerne lege med mig, men det var bare ikke noget jeg gjorde. Jeg var sikker på jeg ville blive afvist. Jeg aner ikke om dette var tilfældet, og det var egentlig heller ikke meningen at dette skulle være et tude-indlæg. Det skulle være et build-up til noget jeg oplevede for nyligt.

De sidste to måneder, har vi på skolen været inddelt i grupper på tværs af klasserne. Sidste fredag skulle vi evaluere det forgangne forløb (don't mention the war) og jeg kom i gruppe med en super cool fyr jeg før har arbejdet sammen med på et andet forløb. Vi lavede sjov og hyggede generelt lidt for meget og lidt for højt, men det var skægt!
En anden person i min evaluerings-gruppe var så i arbejdsgruppe med min studieveninde N, og havde beskrevet mig overfor N som 'hende der snakker virkelig meget!'

Den mærkat tror jeg aldrig jeg har fået før.
Det var lidt sært. Og rart. Lidt befriende. Og et lysende bevis på at jeg virkelig er vokset som person.
For helt ærligt, den generte, tilbagetrukne 12-årlige inde i mig er ikke virkelig. Hun er en del af mig, men hun ER ikke mig.

For jeg er 'hende der snakker meget'. Hende der har svært ved at holde kæft, hvis underviseren siger noget vrøvl i klassen. Hende der faktisk er ret sjov. Og hende som endelig er ved at være okay med den hun er.

Tillykke til mig.

onsdag den 2. april 2014

Nostalgitrip



En bekendt gjorde mig forleden opmærksom på noget ganske vidunderligt.

The Big Reunion

Britisk (åh, allerede dér er det godt!) tv-program der genforener en masse af de bands der var det helt store da jeg var teen og slugte alle de britiske teenageblade råt!

Det bliver bare ikke ret meget bedre! Første sæson er med 5ive, B*Witched, 911, Blue, Atomic Kitten, Liberty X og Honeyz.

Jeg har siddet klistret til Youtube og har set hele sæsonen, og det er fantastisk!

Jeg havde glemt hvor meget jeg elskede Kerry Katona fra Atomic Kitten, tudede mig igennem hendes biografi da den udkom i 2007... Jeg var kæmpe Westlife-fan og hun var jo gift med Bryan!

Jeg var aldrig meget vild med 5ive, men deres musik fejler bestemt intet, og holder absolut stadig!

Det overraskede mig hvor dramatiske nogle af bruddene havde været, og hvor mange af de dengang unge kendisser der efterfølgende havde store problemer af både psykisk og misbrugskarakter.

Og ja, du læste rigtigt. De dengang unge... For de er jo allesammen ved at ramme 40!!! Whaaaaat??!!?

Jeg kan kun anbefale at hoppe på youtube og se første sæson, anden sæson er jeg lige startet på, og vil vende tilbage med reusltater... Lineup'et er:  3TA1DamageEternal and Girl Thing og et nyt band udgjort af kendte soloartister fra dengang, og de fleste siger mig ikke meget, men!!! A1!!! Ååååh! :D

lørdag den 1. marts 2014

#Nailartfeb

Jeg bruger Instagram rigtig meget, især til alle mine neglebilleder. (Brugernavn loumarmee)

I både januar og februar, har jeg deltaget i en udfordring, hvor man får et ord, og så skal lave negle udfra det ord. Det er ikke hver dag, og det hedder da også 'The totally doable, I have life-challenge' ;D

Nedenfor er mine inputs til februar måneds ord, som var:

Glitter
Dots
XOXO
Hearts
Pastel
Match Outfit of the Day
Studs
Floral
Animal
Simple
Galaxy

Jeg er rigtig godt tilfreds med mange af mine resultater, men især Galxy-neglene er jeg glad for. Jeg havde kun forsøgt mig med den slags én gang før, og det gik slet ikke godt, så jeg er vildt begejstret over dette resultat!


torsdag den 20. februar 2014

Feeling 'Meh'

Tror vuggestuebakterierne endelig har sneget sig ind på mig... Er sååå tung i hovedet og såååå træt...
Men hey, vi har de sidste par uger sendt børn hjem næsten hver dag med feber og hoste, og min egen unge har jo også været syg, så det var nok kun et spørgsmål om tid...


MEN! Og der er et kæmpe men... Vi har endelig en opkørsel til vores indkørsel! Hurra! Kun 4½ år efter vi flyttede ind! *ligusterkvartersproblemer*

lørdag den 15. februar 2014

Nailmail

Jeg er en sucker for holografiske neglelakker, så da jeg fandt ud af, at man kunne købe heeeele Color Clubs ene holografiske kollektion, sagde det HAPS!

Jeg har købt dem hos Enospring of jeg var så heldig, at de ikke blev nappet i tolden! :D

Og SEEEEE dog hvor pæne de er!!!


onsdag den 12. februar 2014

Malermester Klat og Co.

Lillen er syg, og jeg har været hjemme med ham mandag og tirsdag. Han har feber og hoster. Han vil virkelig gerne lege, men efter fem minutter er han helt færdig. Jeg fandt så på en stillesiddende aktivitet: Mal et billede til oldemor der snart har fødselsdag!
Han var vild med det og god til det, og i mens han slog sig løs og klaskede farver på sit lærred, begik jeg baggrunden til nedenstående. Det er virkelig længe siden jeg sidst har malet noget som helst, men jeg er ret glad for resultatet :)

Jeg har først malet alt med akrylmaling, ladet det tørre, og så tegnet op med en fin sprittusch.


onsdag den 5. februar 2014

Træt med træt på

Dette indlæg er en overspringshandling. En overspringshandling fra noget så rart som at gå i seng. Men jeg orker det ikke. Jeg er simpelthen sååååå flad.
Det kan godt være at praktikken kun er 30 timer om ugen, men de fem timers transport skal lægges oveni (selvom jeg nu virkelig elsker min køretur!). Og det er trods alt meget anderledes end at gå i skole 10-15 timer om ugen. Og det er virkelig længe siden jeg har skullet noget hver dag. Og jeg er ikke umiddelbart vild med det... Det går rigtig fint i tre-fire dage, og så bliver jeg ramt af 'kanikkekanikkekanikke'-hak i pladen, og tvivler på alt og alle, især mig selv. Damn you, dumme hovede.

Ungerne er ellers skønne. Og jeg er fuldstændigt accepteret. Bliver endda valgt over de faste voksne af nogle! Dét er kæmpe klap på skulderen fra rollingerne!

Men ihh, hvor jeg savner min egen lille mand i løbet af sådan en dag! Han startede i børnehave i mandags, og han er vild med det! Han er kun 2 år og 8 måneder, men har været der flere gange om ugen (samme hus som vuggestuen) siden efterårsferien, og han var helt klar. For pokker hvor bliver han hurtigt stor! Han snakker og snakker, og kan alt muligt selv. Store unge. MIN store unge. 

torsdag den 30. januar 2014

Når man egentlig godt kunne ønske sig et sæt knæbeskyttere til arbejdsbrug...

Jeg er startet i praktik. I en vuggestue. Det foregår heeelt nede i gulvhøjde, bogstaveligt talt.
Men søøøøde unger! Og søøøøøde kolleger! To kæmpe plusser!
At det så er tissekoldt altid, så jeg må have leggings under bukserne, og tre bluser på, er jo hvad det er... Men det er også på landet. Og det ER bare koldt og vinter og blæst i øjeblikket, og den slags smitter jo også af på indeklimaet.

Og jeg får da også mit daglige adrenalin-kick på vejen dertil hver dag, når jeg skal tvinge Volvo'en igennem fygesne på både motor- og landevej. Damn you, åbne vidder!
Det er lidt sært med det sted, for dengang jeg læste til sygeplejerske, var jeg i hjemmeplejepraktik ikke 100 meter fra der hvor jeg er nu. Man kan faktisk se stedet fra personalerummet... Men det er godt nok længe siden efterhånden. Både tids- og hjernemæssigt. Jeg kan ikke lade være med at undres og glædes over hvor meget klogere jeg er blevet siden da. Der er sket mange ting siden 2007 eller hvornår det nu end var.

Og jeg har det stadig godt! Virkelig godt! Og jeg NYDER det sgu!

mandag den 13. januar 2014

Ting man ikke skal gøre når man ikke kan sove

* Se Snooki & Jwoww. Jeg elsker dem, de er så søde og dumme, og det er svært ikke at grine højlydt.

* Udspille sindssyge scenarier i hjernebiografen. Det tillokker ikke søvn.

* Gennemgå gamle forbrydelser. Igen ikke tillokkende.

* Facebook/google undersøge sig selv og andre (forholdvis) random personer. Stalker-følelsen er ikke såååå sej.

* Stresse over neglelak. Jeg mener, virkelig?! Neglelak?! Hvor vigtigt er det egentlig i virkeligheden???

* Overveje næste skridt i oprydningsprocessen. So many things, SO not the right time!

* Overveje hvordan man overhovedet kom ind i en oprydningsfase? WTF?

* Kigge på børnetøj. Lillen mangler virkelig ikke. Kommoden kan ikke lukkes.

* Irritere sig over at tegnekundskaberne bare ikke er hvad de var en gang.

lørdag den 11. januar 2014

Om at være glad. Sådan rigtigt glad.

Helt ærligt, titlen er lidt noget jeg frygter.
Jeg har haft det så skidt, så længe, at jeg er helt nervøs for at jinxe det, hvis jeg siger for højt, at det går godt.
For det gør det. Det går rigtig godt. Og jeg nyder det.
Jeg er stadig hunderæd for at ryge ned i det sorte hul igen, men jeg bevæger mig længere og længere væk fra kanten. Jeg håber at denne udvikling vil vare ved, og at hullet med tiden bare vil være et fjernt, dystert minde.
For det skal ikke glemmes. Så er det jo at det bliver farligt. I det øjeblik man føler sig usårlig, er man allertættest på at blive væltet. Så det sorte hul skal huskes og respekteres.

Jeg havde nogle uger i efteråret hvor jeg var ved at blive bekymret for mig selv, men gudskelov (ikke at han har noget med det at gøre...) var det forbipasserende.
Igen tør jeg næsten ikke sige det, efter så mange forsøg; men jeg tror min uddannelse har noget med rejsen væk fra hullet at gøre. Og dog. Måske er det ikke uddannelsen, måske er det menneskerne.
Hver eneste gang vi har skullet dele nye studiegrupper (og det er sket en del), har jeg været lige ved at kaste op af nervøsitet, og har villet droppe ud lige på stedet, men hvor er det dog godt jeg ikke gjorde det!
For jeg har virkelig været heldig med de grupper! Først internt i klassen, og nu på de blandede liniefagshold.
For nu hvor jeg endelig havde det okay med at skulle deles i grupper i klassen, smider underviserne det selvfølgelig lige lukt i skraldespanden, og siger at vi skal starte forfra.
Jeg lander i gruppe med én fra min egen klasse (som jeg aldrig har arbejdet sammen med før) og to drenge fra en anden klasse. Alle mine andre grupper har været 100% piger, så jeg var ærligt talt lidt loren ved de to knægte, men hurra for dem!
Det er faktisk lidt som at være sammen med spejderne igen. Drengehumor er fantastisk. Tænk sig, at jeg næsten havde glemt det!

(Og så skal jeg vist til at holde igen med de teksttunge indlæg...)

onsdag den 1. januar 2014

Året der gik, farvel til 2013



2013 var et lidt... Underligt år. Jeg var fuldtidssygemeldt fra september 2012 og til april, hvor tingene begyndte at lysne en smule. Desværre blev jeg sendt i aktivering på et fuldstændigt ligegyldigt jobsøgningskursus, hvilket slog mig noget af pinden igen. Generelt var det ikke sjovt at skulle have med Jobcentret at gøre, men de tilbød trods alt to okay ting; et fysisk træningshold, og et gruppe samtalehold.
Det var som sagt ok. Men ikke mere end ok, og jeg var SÅ lettet, da jeg stoppede der.
I juni blev jeg sendt på endnu et jobsøgningskursus, samme sted som sidst, og med ligeså ligegyldige emner, især da jeg på daværende tidspunkt havde fundet ud af at jeg skulle søge ind på pædagoguddannelsen.
Men jeg kom igennem det, og blev optaget på studiet.
Jeg gik helt ærligt ind til det studie med blandede følelser, både min mor og søster er pædagoger, og jeg har aldrig selv higet efter den uddannelse, men på én eller anden måde føltes det som det rigtige at gøre.
Jeg var og er stadig i tvivl om valget ind imellem, men jeg er nået frem til at jeg bare godt kan lide at gå i skole... (FREEEAAAK!) Jeg er heldigvis havnet en en rigtig god klasse, og har haft nogle super studiegrupper so far.
27/1 skal jeg i min første praktik, og det gruer jeg helt ærligt for. Jeg skal i en vuggestue, hvilket jeg har prøvet før, men denne gang er det jo ikke 'bare' som vikar, denne gang bliver der stillet krav til mig, og det er der filmen plejer at knække for mig. Men jeg må tage det én dag ad gangen, og huske mig selv på at det trods alt 'bare' er børn, det er ikke radioaktivt materiale, der er plads til fodfejl.

2013 var et udmærket år på rejsefronten. I April var jeg med en veninde i Berlin, og det er helt sikkert en by jeg skal tilbage til en dag, jeg vil vildt gerne se alle museerne und so. Sommerferien gik til Tenerife, og den var helt ærligt mindre sjov. Lillen sov SÅ skidt om natten, og fordi vi skulle sove i samme værelse, som vi andre også dårligt. Men vejret var dejligt, og han er heldigvis en vandhund, så alt gik alligevel, til trods for manglende søvn.
I efterårsferien var manden og jeg i London (min yndlings by!) med min søster og hendes kæreste og det var SÅ godt! Jeg elsker, elsker, elsker den by, og selvom jeg har været der virkeligt mange gange, vil jeg altid vende tilbage!
Juleferien blev halvspontant tilbragt på Gran Canaria, da vores juleplaner pludselig gik i vasken en måned før den store aften. Det var en meget sær oplevelse at fejre jul i sand og palmer, men nu kan vi da sige at det er prøvet, og personligt behøver jeg nok ikke gøre det igen. I hvert tilfælde ikke lige med det samme...

Alt i alt var 2013 et ret blandet år på alle fronter, men jeg tror jeg er på vej frem. Jeg er ligeså stille begyndt at finde ud af hvem jeg er (tror jeg nok...) og hvor jeg vil hen. Jeg har fundet min morrolle i endnu større grad, og jeg lærer hele tiden nye sider af den position at kende. Hurra for en 2½-årig i mega trodsfase!