En ikke-anmeldelse

Jeg har ellers ikke for vane at anmelde bøger her på bloggen, men i sidste uge læste jeg en trilogi der fortjener sit eget indlæg.

Det er amerikanske Suzanne Collins der har begået serien om 'The Hunger Games', som jeg første gang faldt over for lidt over et år siden.
Jeg har bare haft rigtig mange bøger stående ulæst, så de kom på min bog-ønskeseddel (som i virkeligheden er et lidt omfattende excel-ark...)
Jeg var så heldig at få alle tre bøger i gave af min veninde for et par måneder siden, og de har trukket lidt i mig siden, indtil jeg en kedelig tirsdag fandt bog nummer et frem.
Det er længe siden jeg har været så kort tid om at læse en bog, allerede næste formiddag var de 454 sider fortæret, og jeg gik i gang med nummer to.

Bøgerne er sci-fi/fantasy og virkeligt gode!
Jeg vil ikke begynde at ridse handlingen op, for det er gjort mange steder med stort held, fx på play.com, hvor bøgerne kan erhverves meget billigt!

Så egentlig er dette ikke en anmeldelse. Det er mere et indlæg om at jeg stadig kan overraskes og suges ind i en bog, og det var SÅ fedt! Det er længe siden det er sket.

Bog nummer et er i øvrigt ved at blive filmatiseret, og skulle udkomme næste forår, og alle tre bøger er allerede udkommet på dansk og hedder hhv. 'Dødsspillet' (The Hunger Games) og 'Løbeild' (Catching Fire)og 'Oprør' (Mockingjay).

De danske titler er lidt triste, men sådan går det jo desværre tit, og jeg er sikker på at man får mere ud af at læse de engelske bøger, hvis man har et bare nogenlunde sprogniveau.