Mærke-mor

Jeg er blevet en af dem. En af dem, jeg ellers aldrig troede jeg ville blive. Jeg er blevet en mærke-mor.
Jeg har aldrig gået ret meget op i hvor mit tøj kommer fra, og det gør jeg stadig ikke. Det har ført til en temmelig stor garderobe fuld af ting der ikke er helt i øjet.
Men når det kommer til børnetøj er min holdning åbenbart en anden. Axel har mere mærketøj nu hvor han er 7 måneder gammel end jeg nogensinde har haft.
Han har virkelig meget tøj.
Sagen er jo den, at når tøjet er så småt, er det jo sååå nuttet!
Og det gør jo ikke noget at det måske er lidt for dyrt, for ens lille guldklump skal jo have det bedste.
Og det er bare lidt mere lækkert, det dyre tøj.
Ikke et ondt ord om H&M osv., men jeg synes bare tingene derfra har tendens til at blive lidt hurtigere stive og ærgerlige.
Og når nettet så bugner af webshops med lækkert børnetøj i fantastiske prints og farver, er det bare lidt sjovere, end at stå i Tøj & Sko og kun have tre forskellige bluser at vælge imellem.
Jeg vil dog til mit forsvar sige, at jeg endnu ikke har købt ét eneste stykke mærkevaretøj til fuld pris. Det er jeg trods alt for nærig til.
Alt er købt med procenter, eller brugt, og det hjælper min samvittighed lidt.

Jeg - en børnetøjssnob.