torsdag den 26. december 2013

Det' jul, det' pool

Vi har holdt en meget anderledes jul i år. Jeg er ellers meget julemenneske, men da vores juleplaner pludselig gik i vasken, måtte vi liiige tænke os om... Og løsningen blev at vi tog til Gran Canaria.
Mandens mor + kæreste var allerede dernede, så vi mødtes med dem flere gange i løbet af den uge vi var afsted, og havde i det hele taget en ret aktiv ferie med shopping, besøg i Palmitos Park, og road trip op ad øens østside og hjem gennem bjergene.
Vi boede på Riu Palace Maspalomas, og det var super lækkert, især fordi vi blev opgraderet til en suite, og dermed kunne lægge Lillen til at sove i hans eget værelse. Så sover alle bedre :)
Vi havde taget nogle gaver med, og efter at have spist sammen d. 24., gik vi op på vores værelse og pakkede op. Jeg havde taget kalenderlys og skrabekalendere med, bare for at få en smule følelse af jul, hvilket ellers var ret svært med sand og palmer overalt.

Nu er det dér med jul sydpå afprøvet, og det var fint, men helt ærligt, så foretrækker jeg den danske jul med slud og blæst ;)


Ingen kommentarer: