onsdag den 1. januar 2014

Året der gik, farvel til 2013



2013 var et lidt... Underligt år. Jeg var fuldtidssygemeldt fra september 2012 og til april, hvor tingene begyndte at lysne en smule. Desværre blev jeg sendt i aktivering på et fuldstændigt ligegyldigt jobsøgningskursus, hvilket slog mig noget af pinden igen. Generelt var det ikke sjovt at skulle have med Jobcentret at gøre, men de tilbød trods alt to okay ting; et fysisk træningshold, og et gruppe samtalehold.
Det var som sagt ok. Men ikke mere end ok, og jeg var SÅ lettet, da jeg stoppede der.
I juni blev jeg sendt på endnu et jobsøgningskursus, samme sted som sidst, og med ligeså ligegyldige emner, især da jeg på daværende tidspunkt havde fundet ud af at jeg skulle søge ind på pædagoguddannelsen.
Men jeg kom igennem det, og blev optaget på studiet.
Jeg gik helt ærligt ind til det studie med blandede følelser, både min mor og søster er pædagoger, og jeg har aldrig selv higet efter den uddannelse, men på én eller anden måde føltes det som det rigtige at gøre.
Jeg var og er stadig i tvivl om valget ind imellem, men jeg er nået frem til at jeg bare godt kan lide at gå i skole... (FREEEAAAK!) Jeg er heldigvis havnet en en rigtig god klasse, og har haft nogle super studiegrupper so far.
27/1 skal jeg i min første praktik, og det gruer jeg helt ærligt for. Jeg skal i en vuggestue, hvilket jeg har prøvet før, men denne gang er det jo ikke 'bare' som vikar, denne gang bliver der stillet krav til mig, og det er der filmen plejer at knække for mig. Men jeg må tage det én dag ad gangen, og huske mig selv på at det trods alt 'bare' er børn, det er ikke radioaktivt materiale, der er plads til fodfejl.

2013 var et udmærket år på rejsefronten. I April var jeg med en veninde i Berlin, og det er helt sikkert en by jeg skal tilbage til en dag, jeg vil vildt gerne se alle museerne und so. Sommerferien gik til Tenerife, og den var helt ærligt mindre sjov. Lillen sov SÅ skidt om natten, og fordi vi skulle sove i samme værelse, som vi andre også dårligt. Men vejret var dejligt, og han er heldigvis en vandhund, så alt gik alligevel, til trods for manglende søvn.
I efterårsferien var manden og jeg i London (min yndlings by!) med min søster og hendes kæreste og det var SÅ godt! Jeg elsker, elsker, elsker den by, og selvom jeg har været der virkeligt mange gange, vil jeg altid vende tilbage!
Juleferien blev halvspontant tilbragt på Gran Canaria, da vores juleplaner pludselig gik i vasken en måned før den store aften. Det var en meget sær oplevelse at fejre jul i sand og palmer, men nu kan vi da sige at det er prøvet, og personligt behøver jeg nok ikke gøre det igen. I hvert tilfælde ikke lige med det samme...

Alt i alt var 2013 et ret blandet år på alle fronter, men jeg tror jeg er på vej frem. Jeg er ligeså stille begyndt at finde ud af hvem jeg er (tror jeg nok...) og hvor jeg vil hen. Jeg har fundet min morrolle i endnu større grad, og jeg lærer hele tiden nye sider af den position at kende. Hurra for en 2½-årig i mega trodsfase!

2 kommentarer:

Michelle Martlev sagde ...

Det er interessant hvor meget nogle liv minder om hinanden, uden overhovedet at have biologisk eller venskabeligt kendskab til hinanden.
Jeg føler med dig og det er spændende at læse om dig og "dit", også i forhold til mig selv.

Jeg krydser fingre for dig i praktikken og er helt enig: Kravene bliver det værste. Især alt "papir-arbejdet". Hmm..

Held og lykke i hvert fald! :) Må 2014 blive dit år, og alle de fremtidige år!

Louise sagde ...

Tak søde frk. Mis!

Og rigtig meget i lige måde!