lørdag den 4. februar 2012

Futurisme

Jeg tænker meget for tiden. Også for tiden. Jeg tænker altid meget, måske nok FOR meget...
I øjeblikket sværmer mange af mine tanker fremtiden. Især arbejdsmæssigt. For jeg ved helt ærligt ikke helt hvad det er jeg har gang i på det punkt.
Jeg er kontorelev og mangler kun syv måneder og en fagprøve før jeg er udlært.
Men. Jeg er i gang med min tredje uddannelse. Ingen af de andre to blev afsluttet, og den første blev stoppet meget hurtigt. Den første var bachelor-delen på Danmarks Biblioteksskole, og jeg kom der frisk fra gymnasiet og troede det var det jeg skulle. Og jeg blev så skuffet og forvirret. For det var slet ikke som jeg troede. Helt ærligt kan jeg ikke huske hvilke forventninger jeg havde, men jeg kan huske at jeg pludselig følte mig meget ung og naiv, da det slet ikke har som i mit hovede... Jeg stoppede efter halvanden måned.

Next up sygeplejeskolen. Det er stadig en gåde hvorfor jeg valgte at starte der, jeg har aldrig været en 'people person', og det var også enormt grænseoverskridende på SÅ mange områder. Jeg gik der to år, og blev så sygemeldt med stress og depression. Jeg kom tilbage to måneder efter, og gik der næsten et år mere. Så kunne jeg ikke mere.
Jeg er ikke 'cut out' til sådan en uddannelse og/eller det job der følger med, og det måtte jeg finde ud af på den hårde måde. Ved igen at gå ned med stress og depression.
Men det var den rigtige beslutning at stoppe.
Men så stod jeg jo igen dér. Uden uddannelse og uden planer for fremtiden. Mig, der altid har været sådan én der laver lister og lægger planer i det uendelige.
Så da en bekendt  blev kontorelev, tænkte jeg at det gjorde jeg også. Og det gjorde jeg så.
Jeg ved ikke hvorfor. Igen.
Nu er jeg så vendt tilbage efter min barsel, og det siger mig stadig ikke rigtigt noget. Men nu skal jeg sgu gøre noget færdigt.

Hmm. Jeg startede med at skrive at jeg tænkte over fremtiden, og i stedet blev det en kæmpe smøre om fortiden. Men det er vel der man henter sine erfaringer...?

2 kommentarer:

Litzy sagde ...

Kender godt det der med ikke at vide hvad man vil... jeg tog selv kontorassisten uddannelsen ene og alene fordi min storesøster har den og at jeg hele mit liv gerne har villet være som hende.

Nu arbejder ikke med noget hvor jeg bruger min uddannelse og er kun så småt ved at finde ud af hvor jeg føler mig tilpas (og jeg er snart 29)

Det skal nok komme søde - og egentlig så tror jeg først at du finder ud af hvad du vil når du slapper af og lader være med at lede efter det.
Lyder kliché agtigt det ved jeg, men i mit tilfælde passer det :)

Louise sagde ...

Åh tak, rart at vide at man ikke er alene... Jeg er vist lidt ude i en 'jeg aner ikke hvem hvor og hvad jeg er' -krise...